Vi søger altid nye samarbejdspartnere
Har du lyst til at arbejde i frontlinien og hjælpe virksomheder med at realisere potentialet i digitaliseringen af deres supply chain?
Vi har løbende behov for at kunne knytte eksterne konsulenter med kompetencer på forskellige områder på de projekter vi arbejder på.
Desuden er der mulighed for at blive en fast del af vores netværk.
Skriv eller ring til os, hvis du er interesseret i at høre mere - du kan finde vores kontaktoplysninger her, og du kan skrive direkte til os her.
Vi søger:
Lidt om rollen:
Erfarne og udadvendte freelance konsulenter søges til opsøgende salg i konsulentnetværk indenfor Supply Chain Management, med fokus på rådgivning og implementering af SCM teknologi. Du skal være med til at drive vores kampagner, sikre at vi hele tiden har en aktiv pipeline med potentielle kunder, ligesom du kan medvirke til at kvalificere disse hele vejen til indgåelse af kontrakt, og siden følge projekterne til dørs. Der vil være mulighed for partnerskab hvis kemien og kompetencerne matcher.
Du skaber selv din omsætning ved at opsøge potentielle kunder, som du finder via flere mulige kanaler: eget netværk, kampagner (online og traditionelle), egen research, ligesom vi naturligvis har en eksisterende pipeline/kartotek der kan aktiveres. Din indsats for at trække kunder ind er derfor afgørende for den indtægt du kan generere.
Det er også en mulighed at du driver en selvstændig konsulentvirksomhed i forvejen, hvor dette kan være en tilføjelse som løftestang til at drive omsætning.
Rollen kan som nævnt også indebære kundeansvar i forhold til implementering og drift, når projekter skal realiseres.
Arbejdet udføres fra din egen lokation, med online og fysiske møder i det omfang det kræves.
Sprogområde: dansk/skandinavisk og engelsk.
Opgave område: hele Danmark + evt. Skandinavien.
Lidt om scat3 og vores forretningsgrundlag:
Mange SMV virksomheder har igennem længere tid fokuseret på at implementere teknologi som skal hjælpe den kommercielle del af forretningen – ecommerce, CRM, SoMe-styring, marketing – men har ikke fokuseret på den operationelle del af forretningen som stadig køres manuelt, og hvor der er stort potentiale for effektiviseringer og fremtidssikring af processerne, til skalering og udnyttelse af nye kanaler mv. Det er hér scat3 placerer sig, som virksomhedernes partner i en digitaliseringsproces i deres supply chain.
scat3 arbejder desuden uafhængigt af teknologi-leverandørerne – vi tager udgangspunkt i virksomhedernes processer og behov, hvorefter vi finder den bedste løsning og foreslår denne.
Lidt om dig:
Vi forestiller os at du har minimum 10 års erfaring fra et eller flere af områderne:
• indkøbs-/planlægningsfunktion
• supply chain i industri/handel
• projektstyring ERP og andre systemer, gerne relateret til supply chain
• vidensbaseret salg af systembaserede løsninger til komplekse organisationer og samlede værdikæder
• gerne relevant videregående uddannelse indenfor supply chain eller relaterede områder, eller evt. som projektleder
Erfaring med konsulentrollen er en fordel, dette kan også være fra bred intern erfaring i virksomheder vedr. identificering, udvikling, og salg af supply chain projekter, business transformation, træning af organisation, digitalisering mv. Erfaring med business case beregning er en fordel.
Henvendelse:
scat3
att: Frits Thomsen
M: +45 6014 7420
E: ft@scat3.com
Handelsbetingelser
Privatpolitik
Cookies
Copyright 2021 © All Rights Reserved